Køkkenet er et af de vigtigste rum i boligen; det er ofte i køkkenet, vi samles. Vi samles for at lave mad, for at tale, for at spise, for at spille spil, for at arbejde eller lave lektier. Vi samles i køkkenet af mange forskellige grunde – men samlingspunktet er altså et vigtigt sted i boligen. Køkkenets primære formål er madlavning, men de senere år er det såkaldte samtalekøkken blevet populært. Et køkken, hvor man kan samles, mens madlavningen er i gang, er populært. Derfor overvejer mange også nu at renovere det traditionelle køkken og åbne op for mere plads, flere hyggelige stunder og flere samtaler. Hvis du står over for en renovering af dit køkken, ved du med garanti, hvor mange ting der skal tages stilling til. Du vil naturligvis gerne opnå det bedste resultat, hvorfor det kan være svært at overskue de mange valg, der skal træffes. Herunder kan du læse mere om, hvad du skal huske, når du skal renovere dit køkken.

Den rigtige belysning skaber den rigtige atmosfære

Belysningen i et rum er vigtig for atmosfæren i rummet. Lyset og lysindfaldet er med til at bestemme, hvordan stemningen i rummet skal være. Derfor er det også helt essentielt, at du overvejer, hvordan belysningen i køkkenet skal være. Vil du eksempelvis pryde dit køkken med en lampe fra Gubi, flere lamper fra IKEA eller noget helt tredje? Selvom du måske gerne vil have styr på det hele, inden køkkenet er opsat og færdigt, kan det være en god ide at vente med at vælge lamper, indtil køkkenet faktisk er færdigt. På den måde kan du fornemme, hvilken form for lys der mangler i rummet.

Vælg hvidevarer med omhu

Med til køkkenet hører de hårde hvidevarer. De færreste vil undvære en opvaskemaskine eksempelvis – og derfor skal du naturligvis også overveje, hvilken opvaskemaskine der skal være i dit køkken. Selvom det måske ikke er den mest sindsoprivende og sjove del af køkkenet, er det nødvendigt at vælge – og du vil senere sætte pris på, at du har brugt tid på det. Hvordan vil du eksempelvis have bestikket i opvaskemaskinen? Og skal din opvaskemaskine være i gulvhøjde, eller skal den placeres længere oppe? Der er mange ting at overveje, og det samme gælder naturligvis, når det kommer til de andre hårde hvidevarer i køkkenet. Se mere her, hvis du vil se udvalget af forskellige opvaskemaskiner – der findes mange!

Funktionalitet og design skal hænge sammen

Når nogle skal renovere deres køkken, går de enten efter et flot design eller et funktionelt køkken. Flere glemmer, at begge faktorer er vigtige for det perfekte køkken. Hvis man kigger for meget på køkkenets design, kan man komme til at glemme, hvordan man bruger køkkenet – og derved kan man risikere, at man ender med et køkken, der ikke er så funktionelt og praktisk som ønsket. Sørg derfor for at tage begge ting i betragtning, når du skal vælge dit nye køkken.