Ligestilling i Danmark - ikke så lige endda

af Julie Blicher Trojaborg

Kønsroller er så stærke, at de bestemmer din fremtid. Selv om danskerne har opnået ligestilling på mange områder, er det stadig mor, der svinger kødgryderne, mens far sidder i chefstolen.

I FN’s menneskerettighedserklæring står, at der ikke må gøres forskel på mennesker på grund af køn. Men det sker hver dag i Danmark. Forskelsbehandlingen betyder, at der er større chance for, at du ender som tømrer, hvis du er dreng og som advokat, hvis du er pige.

Én gren af videnskaben mener, at drenge- og pigeroller er genetisk bestemt, men nyere svensk forskning - foretaget i børnehaver - viser, at voksnes forventninger til drenge og piger styrer deres adfærd og interesser og i sidste ende deres fremtid.
Hvis piger bliver opfordret til at lave perler og tegne sirligt og drenge til at klatre i træer og slås i puderummet, så er det de værdier og normer, de udvikler sig efter. Ligestilling handler derfor ikke kun om sikring af rettigheder, men også om de kulturelle forventninger, der styrer vores måde at handle og tænke på.

Mor styrer i hjemmet
De fleste kvinder er en del af arbejdsmarkedet i dag. I mange husstande er det derfor både far og mor, som arbejder ude. Men når det kommer til fordelingen af pligterne i hjemmet, er det kvinden, der laver mest.
Og den tendens ses også hos drenge og piger. Uanset om det gælder opvask, madlavning, eller at smøre sin egen madpakke, er pigerne flittigst. Billedet er det samme i uddannelsessystemet. Her indtager pigerne nu ikke blot førstepladsen i karaktergennemsnit fra folkeskolen, men står også for den største andel af pladser på de videregående uddannelser.

Men så knækker udviklingsfilmen også for kvinderne. I chefstolene sidder mændene tungest på læderbetrækket. Og når lønnen gøres op i kroner og ører, vinder de. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at mænd i gennemsnit tjener 17-21 % mere end kvinder, trods kvindernes høje uddannelsesniveau. Det forklarer eksperter bl.a. med, at kvinder oftere er beskæftiget i det offentlige, som har et lavere lønniveau end det private. Kvinderne tager barsel og må sætte deres karriere i bero, mens løn betyder mere for mænd, så de er mere aggressive end kvinder i en lønforhandling.

Kønnenes muligheder ændrer sig
Et samfunds værdier – hvad der opfattes som rigtigt og forkert – er dynamiske. De kan altså ændres.
I Danmark skal vi ikke langt tilbage i historien, før mænd og kvinders muligheder så helt anderledes ud, end de gør i dag. Kvinder måtte ikke studere, men skulle gå hjemme og passe hus og børn. Visse læger argumenterede endda med, at en kvindes livmoder ville skrumpe, og at hun dermed ville miste evnen til at få børn, hvis hun uddannede sig, fordi blodet steg til hovedet, når hun læste.

I kulturer fremmede fra den vestlige eksisterer andre normer for mænd og kvinders rettigheder. I Vietnams højland lever en etnisk minoritet på matriarkalsk vis. Her bestemmer kvinderne. Og i Talebanstyrede provinser i fx Pakistan og Afghanistan trues piger med at blive slået ihjel, hvis de vil gå i skole.

På vej mod ligestilling
I 1849 fik Danmark sin grundlov og blev formelt et demokrati. Det var dog langt fra det demokrati, vi kender i dag. Dengang måtte kvinder hverken stemme eller stille op til valg. Danmarks første parlament bestod derfor kun af mænd.

Kvinder fik stemmeret til kommunalvalg i 1908 og i 1915 til Rigsdagen, som Folketinget hed dengang. Til det første valg til Rigsdagen, hvor kvinder måtte stemme, blev fire kvinder valgt ind. Dengang var der 140 medlemmer af Rigsdagen, hvilket svarer til, at kvinderne var repræsenteret med 2,9 %.

I dag er 67 ud af de 179 medlemmer i Folketinget kvinder. Det giver en andel på 38,3 %, mens andelen af kvinder i befolkningen er på 51 %. Den typiske politiske magthaver bærer derfor nu ikke kun slips, men kan også gå i høje hæle og med håndtaske. Efter 160 år med demokrati afspejler den kønsmæssige sammensætning dog stadig ikke befolkningens, og Danmark har endnu ikke haft en kvinde på statsministerposten.

Grundlovsændringen i 1915 gav kvinderne politisk medborgerskab. I 1953 blev Grundloven på ny ændret, hvilket medførte, at tronen i det danske kongehus kunne arves af både mænd og kvinder dog uden fuld ligeberettigelse, da en yngre søn gik forud for en datter. Den 7. juni 2009 blev tronfølgeloven ændret igen. Tronen kan nu overgå til den førstefødte uanset køn. Men der står fortsat intet om menneskerettigheder og ligestilling i den danske grundlov.

Artikler

Pornografi skal på skoleskemaet
Der skal sættes ind over for forsimplede kønsrollebilleder, som pornografien skaber hos unge. En ny kampagne skal starte debatten i skolerne.

Pornografi skal på skoleskemaet

Det svage køn
Drengene halter bagefter i skolerne

Det svage køn

Pyntefjer. Hvorfor er kvinderne B-ministre?
Syv af de nuværende 19 ministre er kvinder. Ikke så dårligt, kunne man tro. Altså bortset fra at det er kvinderne, der sidder på de mindst magtfulde ministerposter.

Pyntefjer. Hvorfor er kvinderne B-ministre?

"Rigtige mænd" går ikke på barselsorlov
Stadig flere fædre tager del i familielivet og går på barsel. Men ikke bygningsarbejdere, murere eller betonarbejdere.

”Rigtige mænd” går ikke på barselsorlov

Hr. og fru Danmark anno 2030
Årets optag på de videregående uddannelser bekræfter, at kvinderne vælger de lange, prestigefyldte universitetsuddannelser, mens mændene hellere vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Hr. og fru Danmark anno 2030

Opgaver

Lige for loven
• Undersøg
I FN’s menneskerettighedserklæring under punktet ’Om kvinder’ står der følgende i kapitel II:

Artikel 7
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i landets politiske og offentlige liv, især til at sikre kvinder retten til på lige fod med mænd:
a) at stemme ved alle valg og folkeafstemninger og til at være valgbare til alle offentligt valgte forsamlinger,
b) at deltage i udformningen og gennemførelsen af regeringens politik, at beklæde offentlige stillinger og udføre alle offentlige funktioner på alle planer,
c) at deltage i ikke-statslige organisationer og sammenslutninger inden for landets offentlige og politiske liv.

Artikel 8
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at sikre kvinder mulighed for under samme betingelser som mænd og uden nogen diskrimination at repræsentere deres regeringer på internationalt plan og deltage i internationale organisationers arbejde.

KILDE: http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn+om+kvinder

Hvordan kan Danmark sikre, at der i praksis ikke opstår ulighed mellem kønnene i folkevalgte organer, fx i Folketinget eller når regeringen udpeges?
Mener du, at Danmark er forpligtet til at sørge for ligestilling ifølge ovenstående artikel 7 og 8?

• Diskuter
På hvilke punkter kan Danmark forbedre forhold for både mænd og kvinder for at leve op til FN’s menneskerettighedserklæring, som forpligter medlemslandene til at arbejde for ligestilling mellem kønnene både i loven og i praksis?

• Aktiviteter
Skriv en tillægsparagraf til kapitel VIII i Grundloven om borgernes rettigheder og pligter, hvori du beskriver kønnenes ret til ligestilling eller omformuler Grundlovens § 81, som beskriver værnepligten for mænd, så den tilgodeser princippet om ligestilling mellem kønnene.
http://www.grundloven.dk/

Ligestilling i dagligdagen
• Undersøg
Hvem laver hvad i dit hjem?
Lav en undersøgelse i klassen af fordelingen af arbejdstid og arbejde i hjemmet for mor, far og børn.
Lav et fælles skema, så I bagefter kan føre jeres resultater ind i et samlet skema for klassen.
Noter både tid og aktivitet i skemaet.

• Diskuter
Figur 10.5 er en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Aflæs figuren, som viser fordelingen af drenge og piger i forhold til pligter i hjemmet.

Er det rimeligt, at drenge og piger ikke laver lige meget i hjemmet?
Hvorfor tror I, at det forholder sig sådan?
Hvordan kan man ændre kønsrollerne i samfundet? Og skal man det?
Hvilke egenskaber er typiske for henholdsvis drenge og piger?
Lav en liste, først individuelt og derefter i klassen.
Hvad sker der, hvis drenge er som piger, og piger som drenge?

• Aktiviteter
Lav en kampagne for ligestilling i hjemmet, på barselsområdet eller i de folkevalgte organer.
Kampagnen skal kunne stå på bagsiden af en tændstikæske.
På forsiden skal der være et billede, der er knyttet til teksten på bagsiden.
Præsenter kampagnen for hinanden.

Ligestilling og magt
• Undersøg
Aflæs statistikken fra Folketinget.dk, der viser kønsfordelingen i en sammenligning af kvinder og mænd i befolkningen og i Folketinget.
Hvem er den typiske magthaver i dag?
Statistikken finder du nederst på s. 2 på følgende link:
http://www.ft.dk/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Inf...

• Diskuter
Skal der være overensstemmelse mellem befolkningssammensætningen og antallet af mænd og kvinder i Folketinget? Hvorfor, hvorfor ikke?
Og i så fald hvad kan man så gøre for at få flere kvinder i parlamentet?
Hvilken form for magt kan man have andre steder end i de folkevalgte organer?
Hvad har størst betydning for vores levevilkår? Social, kulturel, økonomisk eller politisk magt? Hvorfor?

• Aktiviteter
Lav en kort præsentation af en kvindelig politiker fra Folketinget.
Brug siden www.folketinget.dk, hvor du kan finde alle folketingsmedlemmernes cv under menupunktet ’Om Folketinget’.
Du vælger herefter ’Folketingets sammensætning’ og til sidst menupunktet ’Medlemmernes adresser’.
Her kan du trykke på den politikers navn, du vil undersøge, og cv’et kommer frem.
Du kan også bruge finde oplysninger om politikere på deres partis hjemmeside eller på deres personlige hjemmeside.

Quiz

Test din viden om ligestilling